Azure Lead

Stillingsbeskrivelse

Delegate er et IT-konsulenthus i vækst, hvor stærke værdier og høj faglighed er grundlaget for din og vores udvikling og succes – og for flere topplaceringer i Great Place to Work. Du får mere end 200 kollegaer fordelt på vores kontorer i Virum, Aarhus, Aalborg og Holland. Vi er med helt fremme på alle Microsofts Cloud platforme, og vi har en spændende pipeline af projekter. Hos os kan du bidrage til en forretning, et fællesskab og fede løsninger, der får hjertet til at banke. Velkommen hjem.


En hverdag du har lyst til?

Vores løsninger på Azure platformen spænder bredt, da vi både laver større cloud applikationer, industriel IoT samt dataplatforme og integrationsløsninger som understøtter vores leverancer på Dynamics og Microsoft 365 platformene. Kunderne er fra flere brancher som produktion, logistik, finansiel og det offentlige.


Du bliver også rådgivnings- og leveranceansvarlig for dine kunder, og vi arbejder med nogle af Danmarks største virksomheder og organisationer. Du har succes i rollen, når projekterne bliver HELT lukket OG kunden er glad. Vores løsninger bliver udviklet i samarbejde med vores kunder, og vi møder dem der hvor de er, og i de behov deres organisation har, men vi udfordrer dem også, så de kan blive ved med at udvikle deres forretning. Med Delegates ”Work from Anywhere” tilgang er der mulighed for at arbejde både hjemmefra, på kontoret og ved kunder, men rollen stiller naturligvis krav om nærhed til teamet.


Stillingskrav


For at lykkes i rollen som Azure Lead skal du trives med at arbejde i krydsfeltet mellem mennesker og teknologi. Du bliver en del af et ungt team, hvor du vil få ledelsesansvar. Du skal derfor også have mod på at prøve kræfter med dette og et ønske om at udvikle dine ledelsesevner.

Vi forventer ikke, du kan det hele i forvejen. Langt fra. Hos Delegate løfter vi hinanden og udvikler os sammen, og det vigtigste er, at du har lyst til at vokse med opgaven.


Vi forestiller os, at du kommer med 1-2 års erfaring, og vi forventer, du besidder autoritet, da du skal rådgive vores kunder – også når du mener, at det de gerne vil, ikke er best practice. Du har god forretningsforståelse og en interesse for formidling af tekniske emner, og så er du nysgerrig på samspillet mellem mennesker og teknologi.


Det forventer vi:

  • at du primært har arbejdet med Azure services.
  • at du har erfaring med CI/CD og ADO.
  • at du har erfaring med cloud arkitektur, og udvikling.
  • at du er vant til at arbejde i et agilt miljø.
  • Flydende Dansk og Engelsk i tale og skrift

Velkommen hjem

Hos Delegate bliver du mødt med nærvær og kvalitet på alle niveauer. Du får oplevelser, du husker, og kollegaer, som vinder, med anerkendelse og hjælpsomhed. Vær med til at udvikle løsninger, der letter, på en ambitiøs arbejdsplads, der giver dig det, du forventer, og det ekstra, der overrasker positivt. Her tager vi os tid til at hjælpe hinanden og gør os umage for, at både kunder og kollegaer føler sig hjemme.


Ansøgning & yderligere information

Send din ansøgning ved at klikke på ’Ansøg’ her på siden og følge anvisningerne. Vedhæft dit CV og relevante bilag. Tiltrædelse er snarest muligt. Ansøgninger behandles løbende.


Yderligere informationer om Delegate kan fås ved henvendelse til Michael Osbech MOS@delegate.dk, Sofie Axholm SAT@delegate.dk eller Julie Thorsen JLT@delegate.dk