Scrum Master

Stillingsbeskrivelse


Delegate er et IT-konsulenthus i vækst, hvor stærke værdier og høj faglighed er grundlaget for din og vores udvikling og succes – og for flere topplaceringer i Great Place to Work. Du får mere end 185 kollegaer fordelt på vores kontorer i Virum, Aarhus og Aalborg. Vi er med helt fremme på alle Microsofts cloud platforme og har en spændende pipeline af projekter. Her kan du bidrage til en forretning, et fælleskab og fede løsninger, der får hjertet til at banke. Velkommen hjem.


En hverdag du har lyst til?

Hos Delegate arbejder vi sammen om at nå vores fælles mål. Du vil komme til at arbejde i faste teams bestående af 12-14 personer. Der er garanteret en høj faglighed og et godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og hvor alle løfter i flok. Du vil arbejde i et agilt miljø med daglige releases, og fungere både som Scrum Master og Product Owner, hvorfor du også vil have en stor kontaktflade hos kunden. 



Stillingskrav


Det er ikke et krav, men en klar fordel hvis du har en softwareudviklingsbaggrund.

  • At du har arbejdet med Azure services
  • At du har erfaring som Scrum Master
  • At du er vant til at arbejde i et agilt miljø
  • Erfaring som Product Owner
  • Flydende Dansk og Engelsk i tale og skrift


Fortsæt din udvikling i Delegate

Delegate er på en ambitiøs vækstrejse. Den bygger først og fremmest på dygtige og ambitiøse medarbejdere. Derfor prioriterer vi et behageligt arbejdsmiljø, hvor vi ser hinanden som hele mennesker, og vinder andre med anerkendelse, hjælpsomhed og store forventninger. Det handler både om, at vi kan lide at gøre andre glade, og at nå de mål, vi har sat.

Her får du fleksible rammer i et tydeligt karriereforløb. Lige fra at gå vejen med hjælp fra kollegaerne, til at vise vejen for andre og bygge vejen mod nye kunder og metoder. 


Velkommen hjem

Hos Delegate bliver du mødt med nærvær og kvalitet på alle niveauer. Du får oplevelser, du husker, og kollegaer, som vinder, med anerkendelse og hjælpsomhed. Vær med til at udvikle løsninger, der letter, på en ambitiøs arbejdsplads, der giver dig det, du forventer, og det ekstra, der overrasker positivt. Her tager vi os tid til at hjælpe hinanden og gør os umage for, at både kunder og kollegaer føler sig hjemme.

Ansøgning & yderligere information

Send din ansøgning ved at klikke på ’Ansøg’ her på siden og følge anvisningerne. Vedhæft dit CV og relevante bilag. Tiltrædelse er snarest muligt. Ansøgninger behandles løbende.


Yderligere informationer om Delegate kan fås ved henvendelse til Michael Osbech MOS@delegate.dk, Sofie Axholm SAT@delegate.dk eller Julie Thorsen JLT@delegate.dk