Løsningssalg med udgangspunkt i Microsoft-teknologi - Delegate, Aarhus
Delegate er et IT-konsulenthus i vækst, hvor stærke værdier og høj faglighed er grundlaget for din og vores udvikling og succes.
Delegate søger en dynamisk og kommerciel profil til at styrke vores vækst og varetage den overordnede dialog med vores kunder. Vi leder efter en erfaren og engageret salgsprofil med solid erfaring inden for IT-konsulentbranchen, særligt inden for IT-konsulentydelser, og erfaring med horisontalt løsningsalg med fokus på digitalisering eller industrifokus.
Som vores nye kollega i Salg, arbejder du selvstændigt, benytter sit omfattende netværk og driver proaktivt kundedialoger i samarbejde med resten af organisationen. Du er resultatorienteret med et stærkt drive, og din kommunikation er fremragende på dansk og engelsk.
Hos Delegate vil du tage styringen på kunderelationer, spotte nye salgsmuligheder og sikre, at vores løsninger overgår kundernes forventninger. Med et stærkt drive og din dokumenterede salgserfaring inden for IT-konsulentydelser, vil du hjælpe os med at udfordre status quo og drive Delegate fremad og styrke vores position som en foretrukken leverandør af IT-konsulentydelser. Der er fokus på at bygge og pleje langvarige kunderelationer samt identificere nye salgsmuligheder gennem dit netværk og markedsinitiativer. Du arbejder også tæt sammen med vores interne teams for at sikre kvalitet og kontinuitet i vores leverancer.
Teamwork og tværfagligt samarbejde er nøglen til vores succes. I Delegate tilbyder vi et dynamisk arbejdsmiljø med over 200 dedikerede kollegaer fordelt på fire kontorer. Vi sætter pris på dit initiativ og giver dig frihed til at præge din rolle og fordele opgaver sammen med resten af salgsteamet, som består af fire seniorprofiler. Du rapporterer direkte til den ene af vores Co-CEOs.
I Delegate er din professionelle og personlige udvikling en prioritet. Vi tilbyder en bred vifte af udviklingsmuligheder, inklusiv karrierevejledning, udfordrende projekter og mulighed for at udforske interne jobmuligheder. Delegate tilbyder dig en spændende karriere i et vækstorienteret miljø, hvor vi værdsætter nærhed og kvalitet. Her vil du blive mødt med anerkendelse og støtte, i et team der går efter sejren. Vi giver dig det, du forventer, og det ekstra, der overrasker positivt. Her tager vi os tid til at hjælpe hinanden og gør os umage for, at både kunder og kollegaer føler sig hjemme.
Stillingen skal besættes med base fra vores kontor i Aarhus.
Kan du sætte flueben ud for det meste? Så hører vi meget gerne fra dig. Klik på ”Ansøg” og send os dit CV sammen med relevante bilag. Du kan også booke et uforpligtende 15 minutters kaffemøde med vores rekrutteringsteam på https://delegate.dk/karriere/soeg-job/
For yderligere information om Delegate, kontakt venligst Sofie Axholm Thorsen (SAT@delegate.dk) eller Direktør Peter Østergaard (POE@delegate.dk). Vi ser frem til at høre fra dig.