Business Controller

Job description

Delegate er et IT-konsulenthus i vækst, hvor stærke værdier og høj faglighed er grundlaget for din og vores udvikling og succes. Hos os får du mere end 200 dygtige kollegaer fordelt på vores kontorer i Virum, Aarhus og Aalborg. Vi er med helt fremme på alle Microsofts cloud platforme og har et spændende sortiment af it-løsninger. Vi tilstræber at skabe en fantastisk arbejdsplads og har flere topplaceringer i Great Place to Work.

Vi har store ambitioner, og gennem de sidste mange år har vi været igennem en fantastisk udvikling. Til vores fortsatte rejse, søger vi en analytisk og fagligt stærk Business Controller, der kan bistå med at varetage rapporterings- og analytiske opgaver i en virksomhed med mange stakeholders.


En hverdag du har lyst til

Hos Delegate bliver du mødt med nærvær, hjælpsomhed og anerkendelse. Vi tilstræber at skabe en dynamisk arbejdsplads, hvor man går glad på arbejde, og hvor medarbejderne sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde. Vi fungerer også som shared servicecenter, og løser opgaver for både Delegate og Projectum i henholdsvis Holland og Danmark. Vores shared finance er allerede etableret, men vi forsørger hele tiden at forbedre og automatisere arbejdsgangene.


Du bliver en del af vores finansteam, som udover dig, består af vores CFO, to Financial Controllers, en Business Controller og en studerende. Her får du tæt samarbejde og sparring med et team, som brænder lige så meget for økonomi og regnskab som dig. Samtidig er vi en serviceafdeling, der sikrer data, et sundt finansielt fundament og bistår vores selskaber, hvor vi kan. Vi er hele tiden i tæt dialog med vores kollegaer på tværs af organisationerne. Vi har ansvaret for den daglige bogføring, rapportering, opfølgning, og optimering. Derudover bliver du en del af en virksomhed, der vægter trivsel og arbejdsglæde meget højt, og hvor omgangstonen er uformel og ligetil.


Hvem er du

Du er udadvendt, har et positivt mindset og har mod på at gøre en forskel for de selskaber, vi supporterer med baggrund i din faglighed. Du er fokuseret på at arbejde smartere - ikke hårdere. Det er vigtigt, du vægter kvalitet og sans for detaljen højt og formår at holde fokus på dette i dagligdagen. Og du overholder altid dine deadlines. Vi søger en ny kollega, som både er fleksibel, har et stort drive og trives med at løse små og store opgaver. Som vores nye Business Controller vil du desuden være med til at præge din egen stilling, da vi fortsat er ved at etablere best practice i teamet.



Job requirements

Det forventer vi, du kan/har:

  • Relevant, teoretisk uddannelse inden for regnskab, controlling og- eller økonomistyring. En længere videregående uddannelse er ikke påkrævet, hvis du har de rette kompetencer og erfaring
  • Har en analytisk og struktureret tilgang til opgaver, en solid talforståelse og sætter en ære i, at der er orden i penalhuset
  • Erfaring med rapportering af KPI’er og afvigelsesforklaringer
  • +3 års erhvervserfaring fra en lignende stilling
  • Superbruger i Excel, veludviklede evner inden for Office-pakken og generelt flair for IT-systemer
  • Erfaring med Power BI er et klart plus
  • Kendskab til ERP-systemer. Vi benytter os af E-conomic
  • Stærke kommunikative evner både mundtligt og skriftligt
  • Gode procesejerskabsevner
  • Trives med selvstændige arbejdsopgaver og er en teamplayer


Velkommen hjem

Hos Delegate bliver du mødt med nærvær og kvalitet på alle niveauer. Du får oplevelser, du husker, og kollegaer, som vinder, med anerkendelse og hjælpsomhed. Vær med til at udvikle løsninger, der letter, på en ambitiøs arbejdsplads, der giver dig det, du forventer, og det ekstra, der overrasker positivt. Her tager vi os tid til at hjælpe hinanden og gør os umage for, at både kunder og kollegaer føler sig hjemme.

Ansøgning & yderligere information

Send din ansøgning ved at klikke på ’Ansøg’ her på siden og følge anvisningerne. Vedhæft dit CV og relevante bilag. Tiltrædelse er snarest muligt. Ansøgninger behandles løbende.


Yderligere informationer om Delegate kan fås ved henvendelse til Julie Lindvald Thorsen på JLT@delegate.dk