Content Creator

Stillingsbeskrivelse

Delegate er et IT-konsulenthus i vækst, hvor stærke værdier og høj faglighed er grundlaget for din og vores udvikling og succes – og for flere topplaceringer i Great Place to Work. Du får mere end 170 kollegaer fordelt på vores kontorer i Virum, Aarhus og Aalborg. Vi er med helt fremme på alle Microsofts cloud platforme og har en spændende pipeline af projekter. Her kan du bidrage til en forretning, et fællesskab og fede løsninger, der får hjertet til at banke. Velkommen hjem

En hverdag du har lyst til!

Vi søger en marketing fagnørd, der er iderig, kan levere content, har styr på digital marketing OG har flair for det grafiske og kan skrive fede tekster. Intet mindre... - er det dig?

Hos Delegate og ikke mindst i marketingafdelingen er der ikke langt fra tanke til handling – og vi elsker at teste nye ideer af, vi håber derfor, at du har hovedet fuldt af gode ideer! Din opgave bliver at bidrage til at styrke vores brand, øge vores synlighed på SoMe (LinkedIn, Facebook, Instagram, Twitter og YouTube. Marketingafdelingen i Delegate er ansvarlig for den klassiske markedsføring herunder branding og kommunikation, men vi er også ansvarlig for Employer Branding.


Vi søger en marketingkollega til ansættelse enten i Delegate øst eller vest.

Delegate leverer konsulentydelser til store og mellemstore danske virksomheder, offentlige styrelser og medlemsorganisationer. Vi udvikler digitale forretningsløsninger på Microsoft platformen. Vi er et Microsoft konsulent hus med fokus på Microsoft365, Dynamics365, Data & AI, PPM og ikke mindst Azure. OG vi er Partner of the Year 2021.


Vores ambitiøse målsætning er at Delegate er et Boutique konsulenthus. Sådan et konsulenthus, hvor oplevelsen er bare lidt bedre end hos de andre. Både kunde- og ikke mindst medarbejderoplevelsen #Oplevelserduhusker


Stillingskrav

Hvem er du:

Du skal have lyst til at stå tydeligt frem med din faglighed, og bruge din faglige ballast, når du samarbejder med kollegaer på tværs af fagskel. Det er vigtigt, at du er imødekommende og har viljen til at gå det ekstra stykke, for at vi alle når vores fælles mål. MEN det er også vigtigt, at du tør stille krav til dig selv og ikke mindst dine kollegaer.


Vi vægter kvalitet og detalje orientering højt, og vi forventer af dig, at du formår at fastholde fokus på dette i en dagligdag, hvor tempoet er højt, samtidig med at du overholder dine deadlines. Vi søger en ny kollega, der er både fleksibel, har et stort drive og trives med at løse små og store opgaver. Med andre ord, vi forventer meget af dig, men vi håber, at finde en, der ligesom os, synes at det er sjovest, når vi bliver udfordret.


Det forventer vi du kan/har:

  • stort kendskab til digital markedsføring
  • interesse for digitalisering og teknologi
  • skrive tekster (artikler, referencer og generelt content) på dansk, fordel at kunne skrive teknisk engelsk – men ikke et krav
  • anvende Creative Cloud, primært Illustrator, InDesign og After Effects
  • anvende CMS system på superbruger niveau – ingen platformskrav
  • erfaring med Google Analytics, Google Ads og SEO
  • tale og forstå sproget i en salgsorganisation


Velkommen hjem

Hos Delegate bliver du mødt med nærvær og kvalitet på alle niveauer. Du får oplevelser du husker, og kollegaer som vinder med anerkendelse og hjælpsomhed. Vær med til at udvikle løsninger der løfter på en ambitiøs arbejdsplads, der giver dig det, du forventer, og det ekstra, der overrasker positivt. Her tager vi os tid til at hjælpe hinanden og vi gør os umage for, at både kunder og kollegaer føler sig hjemme.


Ansøgning & yderligere information

Du hedder ”call-to-action” til mellemnavn og ”systematisk opfølgning” til efternavn og ved hvad agilt betyder, og identificere dig med arbejdsformen


Har du spørgsmål til jobbet som Content Creator i Delegate er du velkommen til at kontakte Head of Marketing and Employer Branding Jeanne Laisbo på 22929896 eller på mail jtl@delegate.dk eller Michael Osbech MOS@delegate.dk


Der bliver gennemført løbende samtaler.