Senior Microsoft Dynamics 365 Konsulent

Stillingsbeskrivelse


Tænker du 360 grader rundt om en løsning og udfordrer kunden, hvis de kun har set 180 grader? Har du erfaring med og viden om det tekniske, men også fokus på og forståelse af processer? Og har du erfaring med at arbejde med Dynamics 365?

Så søger vi lige nu konsulenter til vores Aarhusteam.

Vores ambition

Vores ambitiøse målsætning er at være et Boutique konsulenthus. Altså sådan et konsulenthus, hvor oplevelsen er bare lidt bedre end hos de andre. Både kunde- og medarbejderoplevelsen.


En af vores værdier er nærvær. Det prøver vi at efterleve både internt og eksternt. Derfor vil en stor del af din hverdag foregå ude hos kunderne. Her vil du, sammen med dit Delegate team, samarbejde med kundens team om at udvikle løsningen. Målet er, at både du, dit team og kundens team oplever stolthed over den leverede løsning, samtidig med at kunden får styrket sin forretning eller organisation.

Vi samarbejder med store og mellemstore danske virksomheder og organisationer. Hvor vi blandt andet laver kunde- og informationsstyringssystemer, intranet & extranet, dokumenthåndtering- og informationsstyringssystemer.

Vi anvender værktøjer som D365 CE, Sales & Service, Field Service, O365, SharePoint Online, PowerApps, Flows, WorkPoint og Azure.

En hverdag du har lyst til?

Samarbejde, samvær og sparring med dygtige kollegaer, som har lige så høje standarder for løsningerne som dig. Og som lægger mærke til, når du ikke er der, fordi du er dygtig, og fordi de kan lide dig.

En afvekslende hverdag og forskellige opgaver. Nogle dage vil forløbe som planlagt, men næsten lige så ofte vil en kollega eller kunde have brug for din hjælp til noget uventet.

Gode og afslappede relationer til kundens medarbejdere. En åben dialog, hvor kundens team er trygge ved at fortælle dig om behov og udfordringer, fordi de ved, at du sætter en ære i at løse dem.


Stillingskrav


+3 års erfaring med at udvikle større løsning på Dynamics 365

  • Du har erfaring med at udvikle både custom- og out of the box-løsninger i D365.
  • Du har erfaring med Cloud og Onlineløsninger i D365 og holder dig generelt opdateret om udviklingen på produktet.
  • Du har en god forståelse for, hvornår et behov understøttes med kode eller konfigurering og viger ikke tilbage for nogen af delene.
  • Du kan tale processer og arbejdsgange med brugerne, og er en klar og tydelig kommunikator skriftligt og mundtligt.
  • Du har forretningsforståelse og forstår at kombinere teknologi og forretning, så brugerne aldrig glemmes i projektet.
  • Du har erfaring med at levere agile projekter gerne baseret på Scrum inkl. de udfordringer det giver at levere agile projekter til et fast budget