Studentermedhjælper til Data & AI i Aarhus
Lokalt, Hybrid- Aarhus, Midtjylland, Danmark
Data & AI
Stillingsbeskrivelse
Delegate søger en dygtig studerende til vores Data & AI-afdeling i Aarhus.
Vær med til at skabe unikke løsninger og enestående oplevelser
Delegate er et IT-konsulenthus i vækst, hvor stærke værdier og høj faglighed er grundlaget for din og vores udvikling og succes. Vi er med helt fremme på alle Microsofts Cloud platforme og har en spændende pipeline af projekter på tværs af brancher i den private og offentlige sektor.
Hos os får du mere end 200 dygtige kollegaer fordelt på vores fire kontorer i Virum, Aarhus, Aalborg og Bunnik i Holland, og du bliver en del af en arbejdsplads, der i 2023 både er blevet hædret som ’Danmarks Bedste Arbejdsplads i IT-branchen’ samt ’Danmarks Bedste Arbejdsplads for Unge’ på tværs af alle kategorier af den globale konsulent- og analysevirksomhed Great Place to Work.
En hverdag du har lyst til?
Du bliver en del af et team på omkring 25 dygtige, tunge udviklere og digitaliserings- og forretningskyndige konsulenter. Som en del af Data & AI, vil du hurtigt blive allokeret til en kunde, hvor du kan bidrage til udviklingen og vedligeholdelsen af vores kunders løsninger sammen med resten af projektteamet.
En af vores kerneværdier er nærvær. Det prøver vi at efterleve både internt og eksternt. En del af din hverdag som konsulent vil derfor foregå ude hos kunderne. Her vil du sammen med dit Delegate-team samarbejde med kundens team om at udvikle løsningen.
Målet er, at både du, dit team og kundens team oplever stolthed over den leverede løsning, samtidig med at kunden får styrket sin forretning eller organisation.
Når du starter, får du en buddy, der hjælper dig i gang, og som du altid kan spørge, hvis du er i tvivl. Vores flade struktur betyder samtidig, at alle dine nye kollegaer står klar til at tilbyde hjælp og sparring, så vi sikrer, at du udvikler dig og lærer så meget som muligt, mens du studerer.
Dine opgaver
Du vil deltage i opgaver end-to-end, dvs. fra de indledende faser af projektet, til udvikling og til handover til kunden, samt efterfølgende drift og support. Det vil betyde, at en typisk hverdag som studentermedhjælper i Data & AI byder på mange forskelligartede opgaver.
Dine primære opgaver vil være:
- Rapportering og visualisering af data til vores kunder ved brug af Power BI
- Dataanalyser
- Test og fejlfinding
- Løbende opfølgning på kundernes løsninger.
Om dig
Vi forventer ikke, at du kan det hele, men du kommer til at arbejde med nedenstående, så det er en fordel, hvis du har kendskab til nogle af områderne og har et ønske om at lære mere.
- Du er i gang med en relevant uddannelse, enten i slutningen af din bachelor eller i starten af din kandidat, inden for IT, Business Intelligence eller et sted midt i mellem
- Programmeringssprog: SQL, Python og generelt kendskab til modelleringsprincipper
- Værktøjer: Power BI og Cloud-infrastruktur (F.eks. MS Fabric, Azure Synapse)
- Flydende dansk og engelsk i skrift og tale
- Har mulighed for at arbejde 15-20 timer om ugen
- Generelt en stor interesse for IT og forretning.
Hvis du skal i praktik under dit studie, er det også en mulighed hos os.
Nysgerrig?
Send din ansøgning ved at klikke på ’Ansøg’. Husk at vedhæfte dit CV og karakterer. Du kan også booke et uforpligtende kaffemøde med Julie Lindvald Thorsen, som er ansvarlig for denne stilling.
Ansøgninger behandles løbende, og yderligere informationer om Delegate kan fås ved henvendelse til Julie Thorsen JLT@delegate.dk
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.