Team Lead til Microsoft Dynamics 365 team

Stillingsbeskrivelse

Delegate er et IT-konsulenthus i vækst, hvor stærke værdier og høj faglighed er grundlaget for din og vores udvikling og succes – og for flere topplaceringer i Great Place to Work. Du får mere end 150 kollegaer fordelt på vores kontorer i Virum, Aarhus og Aalborg. Vi er med helt fremme på alle Microsofts cloud platforme og har en spændende pipeline af projekter. Her kan du bidrage til en forretning, et fællesskab og fede løsninger, der får hjertet til at banke. Velkommen hjem.


En hverdag du har lyst til?

På baggrund af dit faglige fundament i Dynamics 365 og Power Platformen, deltager du aktivt i projekter som leverance- eller projektansvarlig. Du har et virke som enten eskalationspunkt eller kombineret projektleder og arkitekt for projektet – i samspil med Delegates konsulenter. Du har en holdning til og kan rådgive omkring hvordan Microsofts økosystem bedst udnyttes for kunden, men kan også indgå i dialoger med Cxx-niveau omkring strategi og organisation. Det er en selvfølgelig for dig at følge med i udviklingen af Microsofts økosystem på Dynamics og Power Platform – men det forventes ikke at du kender samtlige tekniske spidsfindigheder.

Internt er din primære opgave at lede et team på op til 15 personer. Specielt er det vigtigt at konsulenterne har det godt og at de projekter de allokeres, imødekommer deres udviklingsmål (fra 1:1 samtalerne og MUS). Derudover er du som TL overordnet ansvarlig for at dit team altid har noget at lave – herunder finde nye opgaver i samspil med resten af DG.


Stillingskrav

5+ års erfaring med at udvikle inden for Microsoft Dynamics 365 CRM

  • Du står på et stærkt teknisk fundament (C# og F#, TypeScript, Azure DevOps, CI/CD best practices, automatiseret testing, Dynamics 365 plugin-udvikling)
  • Du har erfaring med at levere agile projekter gerne baseret på Scrum inkl. de udfordringer det giver at levere agile projekter til et fast budget til en given deadline.
  • Har erfaring med leveranceansvar herunder: Planlægning af projekt, Indsamling af krav og afholde workshops, Design og (med)udvikling af løsning, Dokumentere løsningen samt Sikre kvaliteten af løsning og den generelle leverance.
  • Du har erfaring med strategisk rådgivning om brugen af Dynamics365 og Power Platformen.
  • Du har fulgt med i udviklingen af D365 platformen, og forstår og kan forklare pros & cons af forskellige versioner.
  • Erfaring med teamledelse med alt hvad det indebærer.


Fortsæt din udvikling i Delegate

Delegate er på en ambitiøs vækstrejse. Den bygger først og fremmest på dygtige og ambitiøse medarbejdere. Derfor prioriterer vi et behageligt arbejdsmiljø, hvor vi ser hinanden som hele mennesker, og vinder andre med anerkendelse, hjælpsomhed og store forventninger. Det handler både om, at vi kan lide at gøre andre glade, og at nå de mål, vi har sat.

Her får du fleksible rammer i et tydeligt karriereforløb. Lige fra at gå vejen med hjælp fra kollegaerne, til at vise vejen for andre og bygge vejen mod nye kunder og metoder. 


Velkommen hjem

Hos Delegate bliver du mødt med nærvær og kvalitet på alle niveauer. Du får oplevelser, du husker, og kollegaer, som vinder, med anerkendelse og hjælpsomhed. Vær med til at udvikle løsninger, der letter, på en ambitiøs arbejdsplads, der giver dig det, du forventer, og det ekstra, der overrasker positivt. Her tager vi os tid til at hjælpe hinanden og gør os umage for, at både kunder og kollegaer føler sig hjemme.


Ansøgning & yderligere information

Send din ansøgning ved at klikke på ’Ansøg’ her på siden og følge anvisningerne. Vedhæft dit CV og relevante bilag. Tiltrædelse er snarest muligt. Ansøgninger behandles løbende.

Yderligere informationer om Delegate kan fås ved henvendelse til Michael Osbech MOS@delegate.dk eller Lisa Dyhrberg Kjær Kristensen LKR@delegate.dk