
Business Development Manager med fokus på FSI-branchen
- Hybrid
- Virum, Hovedstaden, Danmark
- Aarhus, Midtjylland, Danmark
+1 mere- Staff Function
Stillingsbeskrivelse
Vil du være med til at drive vækst og skabe stærke kunderelationer i den finansielle sektor?
Delegate søger en erfaren Business Development Manager, der har lyst til at tage ansvar for at tiltrække nye kunder og udvide vores portefølje inden for FSI (forsikring, bank og pension). Du bliver en nøglespiller i at sikre, at vi vinder de rette projekter og skaber værdi for både kunder og kollegaer.
Skab unikke løsninger og enestående kundeoplevelser
Delegate er et IT-konsulenthus i vækst, hvor stærke værdier og høj faglighed danner grundlaget for både individuel og fælles succes. Vi arbejder med hele Microsofts Cloud-platform og har en spændende pipeline af projekter på tværs af brancher i både den private og offentlige sektor.
Du bliver en del af et team med over 200 kollegaer fordelt på kontorer i Virum, Aarhus og Aalborg. Vi er en del af The Digital Neighborhood – et europæisk fællesskab af Microsoft-konsulenthuse – og samarbejder tæt med søstervirksomheder som Consit Gruppen og Projectum, hvilket giver mulighed for at levere helhedsorienterede løsninger på tværs af fagområder.
Din rolle hos Delegate
Du får stor frihed til at forme din egen hverdag og tage ejerskab over salgsdialogen med kunderne. Du er den, der sikrer, at kunden får en professionel og værdiskabende oplevelse – og at vi vinder de rette projekter.
Du er ikke bange for at tage kontakt og åbne nye døre. Du trives med at identificere potentielle kunder og accounts, og du ved, hvordan man skaber tillid og bygger relationer – både med beslutningstagere og tekniske stakeholders.
Du arbejder tæt sammen med kollegaer og partnere som Microsoft, og din kalender afspejler, at du er der, hvor kunderne er.
Vi forestiller os, at du:
Har minimum 3 års erfaring med FSI-branchen (bank, forsikring, pension)
Har erfaring med rådgivning eller salg af komplekse IT-projekter
Er selvkørende, proaktiv og har stærke kommunikationsevner
Trives med at tage ansvar og drive salgsprocesser fra første kontakt til aftale
Har erfaring med at sælge større udviklingsprojekter – gerne cloud-baserede
Kan tale med både C-level og teknisk orienterede stakeholders
Har et stærkt netværk, du kan aktivere
Behersker dansk og engelsk flydende – både mundtligt og skriftligt
Vi håber, at du:
Har lyst til at være en central drivkraft i Delegates videre vækst
Brænder for at finde den rigtige løsning til kunden
Har erfaring med strukturerede salgsprocesser og ved, at godt salg er teamwork
Er motiveret af at skabe værdi – både for kunder og kollegaer
Work from anywhere
Vi gør meget ud af at skabe rammerne for at kunne balancere arbejdsliv og privatliv. I Delegate har du fuld fleksibilitet til at planlægge din hverdag, så du f.eks. kan hente børnene tidligt, eller lægge din træning midt på dagen, for til gengæld at åbne computeren på et andet tidspunkt, ligesom du har mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi kalder det #workfromanywhere. Vi er forpligtet over for hinanden og vores kunder, og derfor stoler vi på, at du også anerkender den betydelige værdi af at møde ind på vores fysiske kontor i løbet af ugen.
Velkommen hjem
Hos Delegate bliver du mødt med nærvær og kvalitet på alle niveauer, og vi tager os tid til at hjælpe hinanden og gør os umage for, at både kunder og kollegaer føler sig hjemme. Her kan du udvikle dig i et stærkt fællesskab, hvor du får faglig sparring med dygtige kollegaer, som har lige så høje standarder for løsninger som dig. Samarbejdet med vores kunder er kendetegnet ved gode og afslappede relationer med en åben dialog, hvor kundens team er trygge ved at fortælle dig om behov og udfordringer, fordi de ved, at du sætter en ære i at løse dem.
Nysgerrig?
Send din ansøgning ved at klikke på ’Ansøg’ her på siden og følg anvisningerne. Vedhæft dit CV og relevante bilag. Tiltrædelse er snarest muligt, og ansøgninger behandles løbende.
Yderligere informationer om stillingen og Delegate kan fås ved henvendelse til Søren Kerschner-Hansen, SKH@delegate.dk, som er ansvarlig for denne stilling. Du er også velkommen velkommen til at booke et uforpligtende kaffemøde med Søren her: https://delegate.dk/karriere/soeg-job/
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.