Skip to content

IT supporter

  • Lokalt, Hybrid
    • Virum, Hovedstaden, Danmark
  • Staff Function

Stillingsbeskrivelse

Delegate søger en engageret og serviceorienteret IT Supporter til vores kontor i Virum, der ønsker at spille en central rolle i vores IT-team.

Delegate er et IT-konsulenthus i vækst, hvor stærke værdier og høj faglighed er grundlaget for din og vores udvikling og succes. Vi er 100% Microsoft Cloud baseret og helt fremme på Microsofts Cloud platforme, og har en spændende pipeline af projekter på tværs af brancher i den private og offentlige sektor. Hos os får du mere end 200 dygtige kollegaer fordelt på vores tre kontorer i Virum, Aarhus og Aalborg, hvor din faglige og personlige udvikling prioriteres.  

Delegate er en del af The Digital Neighborhood – et fællesskab af specialiserede Microsoft-partnere. Som en del af netværket arbejder vi tæt sammen med vores søsterselskaber, Projectum og Consit. I denne rolle vil du derfor ikke kun blive en del af Delegate, men også bidrage på tværs af selskaberne og arbejde med spændende projekter i hele netværket.

Som IT Supporter i Delegate vil du blive en del af en afdeling, som fungerer som en essentiel støttefunktion for hele virksomheden og sikrer, at dine kolleger altid har det rette udstyr og teknisk support til at levere på højt niveau i dagligdagen.

 

Arbejdsopgaver

Som IT Supporter i Delegate bliver du ansvarlig for:

  • Brugeradministration i Azure Entra ID

  • At indkøbe nyt hardware og sikre opdateret IT-udstyr

  • Vedligeholdelse af inventarlister: Pc’er, telefoner og andet IT-udstyr, samt data- og software-inventar

  • Opsætning af computere til nye medarbejdere

    • Installation og klargøring af nye computere

    • Opsætning af arbejdspladser (WiFi, borde, skærme, kabler m.m.)

  • At indsamle og administrere IT-udstyr fra fratrædende medarbejdere

  • At håndtere Mobile Device Management og Intune-administration

    • Microsoft Endpoint Manager og Defender for Endpoint

  • Administration af medarbejderes IT-budget

  • Dokumentation af IT-procedurer, -processer og -kontroller til IT-revision

  • Tildeling af licenser og teknisk administration af Microsoft Partner Center

  • Administration af Microsoft Azure

    • Tenant og Multi-tenant administration

  • IT-sikkerhed generelt

I denne rolle vil du være hands-on med opsætning af computere og dag-til-dag IT-support, hvor du spiller en vigtig rolle i at levere høj service og understøtte virksomhedens drift

 

Vi søger en profil, der:

  • Har minimum 5 års erfaring fra en intern IT-afdeling

  • Trives med hands-on arbejde og løbende IT-support

  • Er effektiv, selvkørende og god til at tage ansvar

  • Ønsker at bidrage til en kultur med høj service og samarbejde

  • Er bosiddende på Sjælland, men er åben for lejlighedsvis at tage turen til vores kontor i Aarhus

  • Er en klar og tydelig kommunikator på både dansk og engelsk

Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har relevante Microsoft-certificeringer.

 

Work from anywhere  

Vi gør meget ud af at skabe rammerne for at kunne balancere arbejdsliv og privatliv. I Delegate har du fuld fleksibilitet til at planlægge din hverdag, så du f.eks. kan hente børnene tidligt, eller lægge din træning midt på dagen, for til gengæld at åbne computeren på et andet tidspunkt, ligesom du har mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi kalder det #workfromanywhere. Vi er forpligtet over for hinanden og vores kunder, og derfor stoler vi på, at du også anerkender den betydelige værdi af at møde ind på vores fysiske kontor i løbet af ugen.  

 

Velkommen hjem  

Hos Delegate bliver du mødt med nærvær og kvalitet på alle niveauer, og vi tager os tid til at hjælpe hinanden og gør os umage for, at både kunder og kollegaer føler sig hjemme. Her kan du udvikle dig i et stærkt fællesskab, hvor du får faglig sparring med dygtige kollegaer, som har lige så høje standarder for løsninger som dig. Samarbejdet med vores kunder er kendetegnet ved gode og afslappede relationer med en åben dialog, hvor kundens team er trygge ved at fortælle dig om behov og udfordringer, fordi de ved, at du sætter en ære i at løse dem.  

 

Nysgerrig?  

Send din ansøgning ved at klikke på ’Ansøg’ her på siden og følg anvisningerne. Vedhæft dit CV og relevante bilag. Tiltrædelse er snarest muligt, og ansøgninger behandles løbende. Yderligere informationer om stillingen og Delegate kan fås ved henvendelse til Søren Kerschner-Hansen på skh@delegate.dk. Du er også meget velkommen til at booke et kaffemøde her, hvis du er nysgerrig.   

eller