Skip to content

Senior Consultant

  • Lokalt, Hybrid
    • Virum, Hovedstaden, Danmark
    • Aarhus, Midtjylland, Danmark
    +1 mere
  • Modern Workplace

Stillingsbeskrivelse

Vi søger en erfaren Senior Consulent til vores Modern Workplace team i Virum eller Aarhus. Med fokus på Microsoft 365 bliver du en nøgleperson i rådgivning, implementering og optimering af løsninger for nogle af Danmarks største kunder.

Hvem er vi?

Delegate er et IT-konsulenthus i vækst, hvor stærke værdier og høj faglighed er grundlaget for din og vores udvikling og succes. Vi er med helt fremme på alle Microsofts Cloud platforme og har en spændende pipeline af projekter på tværs af brancher i den private og offentlige sektor. Hos os får du mere end 200 dygtige kollegaer fordelt på vores tre kontorer i Virum, Aarhus og Aalborg. 

Modern Workplace i Delegate

Som medlem af vores Modern workplace afdeling, kan du sikre dig pladsen som alsidig kollega nummer 20, hvor du vil indgå i et dynamisk team der spænder over M365-udviklere, funktionelle konsulenter, og i sagens natur et helt hold af konsulenter der holder hovedet skarpt ved at adoptere det hurtigt kørende Copilot-tog. Vi arbejder med Danmarks største kunder og projekter og en ansættelse her er garanti for at du kommer til at rykke rammerne for brugen af teknologi da vi tænker uden for boksen. Vi har 6 Most Valued Professionals (MVP) i Delegate, heraf den ene i Modern Workplace, så du vil altid have nogen at kunne sparre med.

Vi bruger meget tid på vidensdeling med ugentlige oplæg, ligesom best practice på både processer og teknologi er i fokus.

Om stillingen: Vi søger en erfaren og engageret Senior Konsulent til vores Modern Workplace team. Du vil spille en central rolle i at levere innovative løsninger og rådgivning til vores kunder, med fokus på Microsoft 365-suiten, herunder:

  • Rådgivning og Strategiudvikling: Udarbejde strategier for implementering og optimering af Microsoft 365-løsninger, der matcher kundernes forretningsbehov.

  • Implementering og Konfiguration: Konfigurere og tilpasse Microsoft 365-applikationer som Teams, SharePoint, OneDrive og Exchange.

  • Brugeruddannelse og Support: Uddanne kunder og deres medarbejdere i brugen af Microsoft 365-værktøjer og yde løbende support.

  • Projektledelse: Lede projekter fra start til slut, herunder planlægning, koordinering og opfølgning på leverancer.

  • Sikkerhed og Compliance: Sikre, at løsningerne overholder sikkerhedsstandarder og lovgivningsmæssige krav.

  • Forretningsanalyse: Analysere kundernes forretningsprocesser og identificere muligheder for forbedring ved hjælp af Microsoft 365.

  • Innovation og Optimering: Holde sig opdateret med de nyeste funktioner og opdateringer i Microsoft 365 og foreslå innovative løsninger til kunderne.


Dine ansvarsområder:

  • Teknisk rådgivning og implementering af løsninger indenfor Microsoft 365-suiten.

  • Forståelse og analyse af kundernes forretningsbehov for at sikre, at vores løsninger skaber værdi.

  • All round support og rådgivning på tværs af forskellige teknologier og forretningsområder.

  • Kommerciel tænkning med fokus på at skabe værdi for kunden, uden at være en sælger.

  • Oplæring /sparring med yngre kolleger

  • Projektansvar, herunder planlægning, styring og gennemførelse af projekter.


Dine kvalifikationer:

  • Solid (+5år) teknisk baggrund, fortrinsvis indenfor Microsoft 365-suiten, herunder en eller flere af følgende teknologier/koncepter:

    • Azure/EntraID, Purview, PowerShell, SharePoint Online, Teams, Copilot, migreringsværktøjer.

  • Stærk forretningsforståelse og evne til at omsætte tekniske løsninger til forretningsmæssige fordele.

  • Bred nok erfaring til at kunne påtage dig "arkitekt-rollen" og kunne håndtere forskellige teknologiske udfordringer.

  • Kommercielt tænkende med fokus på kundens behov og værdiskabelse.

  • Erfaring med projektledelse og evne til at tage ansvar for projekter fra start til slut.


Du har succes i rollen:

  • når dine yngre kolleger bliver løftet i retning af dine kompetencer.

  • når dine peers drager nytte af den viden du tilegner dig på dine projekter.

  • når dine kundeprojekter kører planmæssigt & vækster naturligt i form af nye features

  • og når kunderne er glade for de leverede løsninger.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed, hvor du bliver en del af komplekse og innovative projekter for nogle af Danmarks største virksomheder. Du får mulighed for at arbejde med løsninger, der skaber reel forretningsværdi.

  • Nyeste teknologier – Mulighed for at arbejde med de nyeste teknologi inden for Modern Workplace, eksempelvis Copilot.

  • Faglig udvikling – Vi investerer i din udvikling gennem kurser, certificeringer og videndeling med dygtige kolleger.

  • Fleksible arbejdsforhold – Du har mulighed for at arbejde fra enten Aarhus eller Virum og tilrettelægge din hverdag, så du opnår den bedste balance mellem arbejde og fritid.

  • Fantastisk arbejdskultur – Hos Delegate bliver du en del af et stærkt og støttende team, hvor vi deler viden, sparrer fagligt og arbejder sammen om at levere løsninger af højeste kvalitet. Vi skaber tillidsfulde relationer med både kolleger og kunder.


Work from anywhere

Vi gør meget ud af at skabe rammerne for at kunne balancere arbejdsliv og privatliv. I Delegate har du fuld fleksibilitet til at planlægge din hverdag, så du f.eks. kan hente børnene tidligt, eller lægge din træning midt på dagen, for til gengæld at åbne computeren på et andet tidspunkt, ligesom du har mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi kalder det #workfromanywhere. Vi er forpligtet over for hinanden og vores kunder, og derfor stoler vi på, at du også anerkender den betydelige værdi af at møde ind på vores fysiske kontor i løbet af ugen.

Velkommen hjem

Hos Delegate bliver du mødt med nærvær og kvalitet på alle niveauer, og vi tager os tid til at hjælpe hinanden og gør os umage for, at både kunder og kollegaer føler sig hjemme. Her kan du udvikle dig i et stærkt fællesskab, hvor du får faglig sparring med dygtige kollegaer, som har lige så høje standarder for løsninger som dig. Samarbejdet med vores kunder er kendetegnet ved gode og afslappede relationer med en åben dialog, hvor kundens team er trygge ved at fortælle dig om behov og udfordringer, fordi de ved, at du sætter en ære i at løse dem.

Nysgerrig?

Send din ansøgning ved at klikke på ’Ansøg’ her på siden og følg anvisningerne. Vedhæft dit CV og relevante bilag. Tiltrædelse er snarest muligt, og ansøgninger behandles løbende.

For yderligere information om stillingen og Delegate, kontakt venligst Julie Lindvald Thorsen på jlt@delegate.dk. Du er også velkommen til at booke et online kaffemøde på vores hjemmeside, inden du sender dit CV. Her kan du vælge Julie, som er ansvarlig for stillingen.

eller