Skip to content

Studerende til administrative opgaver - salg og marketing

  • Lokalt, Hybrid
    • Virum, Hovedstaden, Danmark
  • Staff Function

Stillingsbeskrivelse

Er du studerende, og vil du have et spændende studiejob, hvor du udvikler dig inden for salg?

Er du skarp på struktur og elsker at have styr på detaljerne? Vi søger en studentermedhjælper til at støtte vores salgsorganisation med både udbudsprocesser, kontraktstyring og administrativt arbejde. Du vil få mulighed for at udvikle dig i en rolle, hvor grundighed og pålidelighed er i højsædet, og hvor du kan gøre en forskel i vores arbejde med både kunder og interne opgaver.


En hverdag du har lyst til

Vi tildeler dig en buddy, som hjælper dig fra dag ét og er din faste sparringspartner undervejs, hvis der er noget, du er i tvivl om. Med vores flade struktur har du nem adgang til sparring og støtte fra alle dine nye kolleger. På denne måde sikrer vi, at du udvikler dig og lærer så meget som muligt. Vi forventer, at du kan arbejde 15-20 timer om ugen, primært indenfor normal kontortid (8-17). Det vil være muligt i begrænset omfang at arbejde på andre tidspunkter.


Om rollen
Dine opgaver vil spænde bredt og kræve både struktur og et godt øje for detaljer. Du behøver ikke have erfaring med dine kommende opgaver, da du vil blive oplært i alle opgaver fra bunden.


Som vores nye studentermedhjælper vil du:

  • Understøtte udbudsprocessen: Gennemlæse relevante udbud og assistere i forskellige faser af processen.
  • Håndtere kontraktfornyelser og -styring: Sikre, at SKI-aftaler holdes opdaterede, varsle relevante kollegaer i salgsafdelingen om kommende kontraktfornyelser samt ajourføre interne referencer.
  • Ajourføre referencer internt: Udarbejde korte beskrivelser (1-pagers) af nye leverancer, referenceskrivning til konkrete udbud og koordinere med vores Service Lines.
  • Strukturere og vedligeholde vores CV-bibliotek: Organisere og ajourføre CV'er samt assistere med CV-skrivning til både CV-banken og til udbud.
  • Forberede kundemøder: Research på kundens baggrund, assistere med messaging og – hvis du har erfaring – hjælpe med at finpudse præsentationer og account/indkøbsplaner.
  • Udføre diverse administrativt arbejde: Herunder håndtere serviceattester, revisionserklæringer og andre relevante dokumenter til brug for udbud.


Hvem er du
?

Vi leder efter dig, som:

  • Er ultra struktureret og arbejder systematisk med dine opgaver.
  • Har et skarpt øje for detaljer og formår at holde overblik i komplekse processer.
  • Trives med rutineopgaver og sikrer samtidig høj kvalitet i dit arbejde.
  • Er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt og kan samarbejde bredt med kollegaer om opfølgning og koordinering.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med Excel og PowerPoint.
  • Du studerer på en videregående uddannelse – gerne en kandidat.


Udover et spændende job og fede kollegaer, så får du også:

  • PC
  • Telefon
  • Adgang til AI, som hjælper dig i dit daglige arbejde
  • Frokostordning
  • Massageordning
  • Træningsfaciliteter (Virum)
  • Klubber (bl.a. bog, film, kode og brætspil)
  • ... og ikke mindst sociale arrangementer og muligheden for at udvikle dig i et studiejob, mens du gør din uddannelse færdig.

Hvem er vi?
Delegate er et IT-konsulenthus i vækst, hvor stærke værdier og høj faglighed er grundlaget for din og vores udvikling og succes. Vi er mere end 200 medarbejdere og mere end 20 studerende der hver dag går på arbejde for at skabe et fedt arbejdsmiljø og nogle gode løsninger til vores kunder baseret på teknologi fra Microsoft. Vi har kontorer i Virum, Aarhus og Aalborg.



Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning ved at klikke på ’Ansøg’ eller book et online kaffemøde med Sofie på https://delegate.dk/karriere/soeg-job/. Tiltrædelse er snarest muligt, og ansøgninger behandles løbende.


eller