Gå til Indhold

Customer Success Manager

  • Hybrid
    • Virum, Hovedstaden, Danmark
  • Azure

Stillingsbeskrivelse

Vil du gøre en forskel for vores kunder – og deres forretning? 

Hos Delegate leder vi efter en Customer Success Manager, der brænder for at skabe værdi og relationer – og som får energi af at hjælpe kunderne med at få mest muligt ud af deres samarbejde med os. Har du et skarpt blik for forretning, stærke relationelle evner og lyst til at spille en vigtig rolle i spændingsfeltet mellem kunde, konsulent og teknologi? Så kan det være dig, vi leder efter. 

Om rollen 

Som Customer Success Manager bliver du en nøglespiller i vores Custom Build-afdeling – et team, der har ansvaret for at udvikle unikke og værdiskabende løsninger som gør en forskel. 

Du er kundens betroede sparringspartner – én, der lytter, udfordrer og omsætter behov til konkrete tiltag. Du har ikke en klassisk salgsrolle, men du er tæt på forretningen og hjælper med at sikre, at kunden oplever vedvarende værdi og udvikling i samarbejdet. Det gør du i tæt samarbejde med vores dygtige konsulenter og specialister, som du arbejder side om side med i hverdagen. 

En del af rollen er at opretholde forholdet til Microsoft sammen med Salg. Delegate er en strategisk Microsoft-partner, og mange kunder og løsninger er forbundet med Microsofts økosystem. Du vil derfor være aktiv i samarbejdet mellem kunde, Microsoft og Delegate, med fokus på at finde fælles muligheder, koordinere indsatser og sikre, at kunden får det optimale udbytte af platformen og partnerskabet. 

Du kommer til at: 

  • Fungere som kundens forlængede arm og sikre, at vi løbende forstår og understøtter deres behov og prioriteter 

  • Drive og vedligeholde en pipeline af initiativer og muligheder hos eksisterende kunder – med fokus på værdi, ikke volumen 

  • Skabe stærke bånd mellem kunden og de rette fagpersoner hos os – og sikre en smidig overgang fra behov til løsning 

  • Være bindeled mellem kunde og konsulenter og skabe et fælles billede af fremdrift, retning og næste skridt 

  • Etablere og udvikle samarbejdet med Microsoft – og aktivt bringe deres ressourcer og initiativer i spil over for kunden 

  • Indgå i tæt samarbejde med leverance, salg og marketing – altid med udgangspunkt i kundens perspektiv 

Vi er AI-native – og det mærker vores kunder 

Delegate er et AI-native konsulent- og udviklingshus. Det betyder, at kunstig intelligens er en integreret del af måden, vi tænker, bygger og leverer på – i alle projekter og i hele kunderejsen. Du bliver en del af en organisation, hvor vi bruger AI til at accelerere både innovation, værdi og effektivitet – og hvor du også selv får mulighed for at bruge AI aktivt i dit arbejde med kunderne. 

Hvem er du? 

Du er sandsynligvis typen, der: 

  • Har forretningsforståelse og blik for, hvordan teknologi kan skabe reel kundeværdi 

  • Trives i dialogen med både kunder og specialister – og formår at skabe fælles retning 

  • Er god til at opbygge relationer og vedligeholde tillid over tid 

  • Tager naturligt ejerskab og trives i en rolle med stor kontaktflade og ansvar 

  • Har interesse for teknologi og måske erfaring med, hvordan AI påvirker kunderejsen 

Om teamet og hverdagen 

Du bliver en del af vores Custom Build-afdeling – et erfarent og ambitiøst team, der arbejder med nogle af Delegates største og mest spændende kunder. Du bliver tæt integreret i samarbejdet med vores konsulenter, der arbejder i tværfaglige teams med høj faglighed og stor kundeforståelse. Vi hjælper og sparrer med hinanden på tværs, og du bliver en naturlig del af leverancen – ikke en ekstern koordinator. 

Hvem er Delegate? 

Delegate er et IT-konsulenthus med mere end 200 specialister fordelt på kontorer i Virum, Aarhus og Aalborg. Vi hjælper virksomheder og organisationer med at realisere deres potentiale gennem løsninger baseret på Microsofts cloudplatforme, og vi er blandt de førende i Danmark inden for vores felt. 

Hos os møder du høj faglighed og stærke værdier. Vi arbejder tæt sammen, deler viden og tager os tid til hinanden. Det er vigtigt for os, at både kolleger og kunder føler sig hjemme. 

Fleksibilitet i praksis: #workfromanywhere 

Vi tror på, at fleksibilitet og tillid skaber de bedste resultater. Derfor styrer du selv din hverdag i balance med familie, træning og alt det andet vigtige i livet. Vi kalder det #workfromanywhere – men vi ved også, at gode relationer og samarbejde har brug for nærvær, så vi håber, du også vil være en aktiv del af fællesskabet på kontoret. 

Er du nysgerrig? 

Send din ansøgning ved at klikke på ’Ansøg’ her på siden og følg anvisningerne. Vedhæft dit CV og relevante bilag. Tiltrædelse er snarest muligt, og ansøgninger behandles løbende.

For yderligere information om stillingen og Delegate, kontakt venligst Julie Lindvald Thorsen på jlt@delegate.dk.

eller